|
|
DIY - Din helt egen reje reol
|
|
Da jeg rigtigt fik blod på tanden med at holde rejer, løb jeg straks ind i et rimelig stort problem. Plads! En underlig størrelse, som man næsten altid mangler mere af.
Jeg havde i forvejen mit 325L planteakvarie(inkl. Rejer) og 1 rejeakvarie, med mistanke om u-rene racer. Det var den plads jeg havde til rejer, og jeg ville ikke af med mit planteakvarie. Så jeg besluttede at mit rejeakvarie, måtte vige, og gøre plads til noget større og bedre(og 100% racerent.)
Akvariet blev tømt, og skuffedariet, som det gamle akvarie have stået på, kom i opbevaring.
Så var der atter plads. Jeg havde næsten allerede købt nye rejer, og det var vist på tide at finde noget plads til dem. Jeg havde i forvejen et 45L akvarie, og skaffede senere 2 akvarier brugt. Et 54L og et 25L.
Alt i alt manglede jeg en reol med plads til en masse akvarier. Jeg ledte forskellige steder, og fandt da også nogle ok emner, men ingen af dem passede de 70cm i bredden, som jeg havde plads til. Alle reoler er åbenbart standard i 75, 80, 84 eller 90cm... eller det der er værre.
Mit sidste forsøg var Jem&Fix, og sørme om der ikke i indgangen stod en reol, der passede.. der var endda 3 højder(og 3 priser), så jeg kunne frit vælge mellem dem. Jeg købte den store, den var 70Cm bred, 2m høj, og 24cm dyb. Derudover var der en 2cm lodret kant på hver hylde, der skal 2 Cm af dybden. Det var lidt et problem, da de fleste akvarier er 30cm dybe.
Jeg kom i tanke om at vende hylden på hovedet, så jeg kunne få de 2 Cm tilbage. Med et bor i samme tykkelse, som de fine skruehuller, og et waterpass, så gik det nogenlunde nemt, med at få vendt hylderne... det er ikke helt nemt at styre alene, men det kan da lade sig gøre. Der var plads til 4 akvarier, og en ekstra hylde i toppen kunne holde alt udstyr.
Eneste problem der er med reolen, og som jeg hurtigt opdagede, var at et 45L & også 54L akvarie, er 30cm højt, og frihøjden mellem akvariets top, og hylden ovenover, var ca. 5 cm. Ikke meget plads til nysgerrige fingre, der lige skal lave et eller andet om. Der var ikke nogen umiddelbar løsning, så sådan blev det. Så må jeg tømme en hel del vand ud, og skubbe akvariet lidt ud, for at kunne komme til, hvis det bliver nødvendigt.
Nu var reolen lavet, Gori'en var påsmurt i en 3-4 lag, og den var klar til brug.
Jeg havde tidligere gjort mig en del overvejelser omkring filtrering, lys, varme osv. Det var jo en kostelig affære at købe ind til flere akvarier, plus al den strøm der ville gå til det.
Jeg kom i tanke om et råd jeg fik engang, mht. Isolering, og det besluttede jeg mig at følge.
Så var Varmen på plads, jeg havde 2 Jäger varmelegemer, som jeg kunne bruge, og stadig mangler jeg 1.
Jeg havde fra starten af, planlagt at bruge min gamle Sera-luftpumpe, til at trække al filtrering på akvarierne, så jeg designede et simpelt system til at trække de akvarier jeg fik sat op.
Pris:
Reol(Jem&Fix) 268kr
Materialer(hvad end man har af skruer, værktøj osv.) 0 kr,
Flamingo: ca 20 kr. Pr akvarie
Luftpumpe system:
Luftpumpe xx Kr.
Luftfilter: 59 kr. Stk. ( Hägen/fluval dobbelt patron filter )
Luftslange: ca 5kr pr. M.
Stop-haner: 4.95 stk.
T-stykker: 9.95 stk.
Alt i alt har det kostet mig den nette sum af
517 kr i alt
Plus nogle timers arbejde.
Resultat:
|
|