|
||||||||||||||
Begynder guide |
At holde rejer er ikke sværere, end at holde de fleste fisk, og mindst ligeså spændende. Følger man bare nogle få retningslinier, og bruger sine sunde fornuft, så kan man nemt holde disse pragtfulde dyr, og endda få unger ud af flere af arterne. Jeg vil her prøve at fortælle lidt om de forskellige aspekter. Jeg er sikker på at de fleste ting heri, er både nemme at forstå, og også nemme at bruge til netop dit akvarie. Filter & akvarie.I teorien kan man holde rejer i akvarier fra 5L og opad. Jo flere Liter man har at gøre med, jo flere rejer kan man holde sig, og jo mere stabilt er vandbalancen. Jeg vil anbefale et 45L eller større, til en start-beholdning på 10-20 rejer. Disse er gode fordi de ikke fylder helt vildt meget, og man kan købe dem med tilhørende lampe, der fra de fleste producenters side, slutter tæt som låg også.Jo mere tid man ligger i det, jo mindre akvarie kan man bruge, da der skal flere vandskift til, og man skal holde meget mere øje med rådnende blade, foderrester osv. For det meste vælger folk at have et lidt større akvarie, der kræver lidt mindre vedligeholdelse. Hvilket filter du bruger, kan betyde meget. Det kommer selvfølgelig an på hvilket størrelse akvarie man vælger at holde sine rejer i, men generelt anbefales det at holde de små rejer, i et artsakvarie, uden fisk, dette diskuterer vi senere i en anden artikel. Jeg vil forslå at bruge et lille indvendigt filter, som f.eks. Fluval1+ eller Fluval2+ disse er rigtig gode, og fylder ikke alverden. Vælger man at bruge et mekanisk filter, er det en god idé at dække indsugningen til, men en tilskåret svamp eller lign. så man undgår at små rejeunger bliver suget ind i filtret. Det allerbedste, ville være at bruge et godt gammeldags luftfilter. Filtret er fortrinligt til akvarier op til 60 liter. Derudover ilter filtret også vandet, hvilket er med til at hjælpe den biologiske balance. Rejer ynder også at bruge meget tid på et luftbaseret filter. De græsser simpelthen rundt, og spiser al den lækre mulm. Mmmmm....... Man kan få problemer med at få lidt mere krævende planter til at vokse, da man jo udlufter Co2'en i vandet, men det nemmeste i et rejeakvarie, er også at holde sig til meget nemme planter. VandkemiRejer kræver god vandkemi. Nogle kræver mere end andre. Jeg vil mene, at har man bare en smule forståelse for at holde almindelige akvariefisk, så kan man komme langt. Som sagt er der visse arter der er mere krævende end andre. Dette kan man læse mere om, under de forskellige artsbeskrivelser. pH værdien kan svinge lidt, alt efter hvilke rejer man holder. De mest hårdføre, kan gå i vand med en pH fra 6.8 op til 8-9. Igen er nogle arter mere krævende end andre. Det kan der læses mere om i artsbeskrivelserne.Grundlæggende er alle rejer ens når det kommer til vandværdier. Der er 3 meget meget vigtige ting.
Er et af disse elementer tilstede i vandet, så er chancen for at der ikke er mange rejer tilbage meget stor. Det slår dem simpelthen ihjel. Som alle andre akvarier, man starter op, skal man igennem en nitrit cyclus, før vandet er klar. Typisk lader man akvariet stå i ca. 14 dage, med planter lys, varme etc. For at give de gode bakterier tid til at tilpasse sig, og formere sig tilstrækkeligt. Man skal huske at tilsætte lidt flagefoder til akvariet, da dette hjælper bakterierne igang. Rejer kræver en god vandkvalitet, men det betyder ikke at det skal være sterilt eller lignende. Normal "fiskehygiejne" er passende. ![]() TemperaturTemperaturen har lige så meget at sige, som med fisk. Temperaturen skal ligge under 26°. De fleste rejer kan nemt klare sig over, men temperaturen påvirker rejernes ynglebiologi. En temperatur mellem 22°-25° er helt fint.Dekoration, planter og opsætning af et rejeakvarie.Rejer er meget glade for gemmesteder. Derfor er det en god ide at have mange planter i sit akvarie. Holder man sine rejer, for at opdrætte dem(og senere at skulle fange dem igen) kan man med held, bruge planter, som man kan fæstne på sted og rødder. Derved kan man nemt løfte alle gemmesteder ud af vandet, og derved nemmere fange rejerne. Det er selvfølgelig ikke enhver plante, som man bruge på denne måde, men der er mange muligheder. Dit bedste valg, vil være planter der kræver minimal pleje. Langsomt voksende planter, der ikke stiller mange krav til lys og gødning holder bedst, og gør også at man ikke skal rode rundt med de forskellige vækster alt for meget.Alle planter hvor planten vokser ud fra en Rhizom kan f.eks. bruges.. Derudover kan man selvfølgelig bruge mosser. Mosser er specielt gode, da de har flere gode indvirkninger. Rejerne kan meget nemt gemme sig i det, og er derved med til at skabe tryghed. Rejerne kan græsse i mosset, der vil altid være alger, og andre småpartikler i mosset.Se her for egnede planter BundlagRejer har brug for at hav noget at klinge sig til, så der skal være en form for bundlag. groft sand, eller grus er fint, gruset må heller ikke være alt for groft, da eventuelle rejeunger, nemt kan forsvinde ned mellem stenene, og aldrig dukke op igen. Hvis man allerede ved hvilke rejer man gerne vil have, kan man med fordel vælge bundlagsfarven. Vil man f.eks. gerne have de mere røde rejer, vil et mørkt bundlag fremhæve deres farver mere end f.eks. alm. Groft sand.Bundlaget er, som i alle andre akvarier, vært for en verden af mikroorganismer, der er med til at holde dit akvarie, og derved dine rejer på toppen. Tanken med denne artikel, er at få dig startet på den rigtige måde. Dette er ikke en facit-liste, og der er sikkert også delte meninger om mange forskellige ting. Jeg håber da at artiklen har vist, at det ikke er spor problematisk, eller at det kræver mere at holde rejer, end de fleste andre fisk. Kommentarer, forslag, kritik, og idéer er meget velkomne.
|
|||||||||||||