rejesite.dk
Forside Billeder Artikler Forum Arter

Foder til dine rejer

Udover den overflod af gode sager, der er I et veletableret akvarie, som rejerne nyder godt af, så er det også en god ide at give den lidt foder engang imellem.

Jeg fodrer dem ca hver anden dag. Jeg bruger en bred blanding af forskelligt foder. Det eneste jeg ikke har brugt endnu, er alm. Flagefoder, da jeg synes der går for lang tid inden det falder til bunds.

Alle afskygninger af mallepiller, algeflager, spirulina flager osv. Kan bruges, dog skal det nok deles i mindre stykker. Rejer har en god appetit, men de har ikke en særlig stor mave! Det kan godt være at en hel mallepille bliver spist i løbet af et par dage, men i den tid ligger pillen også og fordærver lige så stille. Det påvirker vandkvaliteten meget, og påvirker derved rejernes helbred.

Søndag er store akvariedag her i huset, og det er den dag jeg har afsat til at skifte vand, trimme planteakvariet osv. Søndag formiddag kan jeg derfor tillade mig at fodre med et mere svinende foder. Jeg købte en bøtte krabbefoder i Tyskland, og opdagede da jeg modtog den, at det var "frisk" foder. Altså ikke tørfoder, men dåsemad, ligesom kattemad etc...FØJ hvor det lugtede, sådan en sødlig kvalm lugt....Der var utrolig meget ift. At det skulle spises af små rejer, så det blev delt i meget små stykker. Det var ikke hele dåsen jeg kunne holde til at dele, da lugten virkelig var slem. Dette dejlige foder bruger jeg altså hver søndag, da jeg jo skifter vand senere på dagen, og fjerner samtidig resterne, så det når ikke at fordærve, og derved påvirke vandbalancen!

Mulighederne for at give dine rejer varieret foder er store, og du behøver ikke holde dig til tørfoder. Al slags grønt kan næsten bruges. Man skal selvfølgelig være sikker på at det ikke er giftigt pga. Pesticider og lign.

Tomater, kartofler, agurker, sød rød peber, aubergine eller hvad end du lige står med i køkkenet. Spinat siges at være den store sællert hos rejerne. Jeg har stadig ikke afprøvet teorien, da Spinat ikke lige er noget vi bruger så tit i køkkenet. Nogle siger at man skal forkoge det lidt, men jeg har nu aldrig oplevet at rejerne ikke gik ombord, selvom det var fersk. Hvis man er i tvivl om der er nogle stoffer der kunne være skadelige på det udvalgte foder, kunne det selvfølgelig være en ide at koge det lidt.

Med frisk foder skal man igen huske at man ikke skal efterlade grøntsagerne alt for længe. En time eller 2, så skal varen op igen. Jo mere varieret man fodrer sine rejer, jo gladere bliver rejerne også, og jo gladere rejerne er, jo flere unger bliver det også til hvis man da er så heldig at have både hunner og hanner, og at arten selvfølgelig er til at yngle. Så alt i alt, kan du trygt fordre dine rejer med alskens gode sager. Bare husk at passe på vandkvaliteten.

foder til rejer Her på Billedet kan du se det foder jeg bruger. Jeg har lavet en beholder, med en blanding af alt foderet, så jeg ikke skal finde min store kasse med foder frem hver gang der skal mad på bordet. Iblandet er der også Chinchilla-foder, som fulgte med, da jeg købte mine Tiger- & Humlebirejer.